Norconsult A/S
Norconsult A/S
Norconsult A/S beskæftiger sig med byggerådgivning indenfor bolig og erhverv, idræt og kultur og skoler og undervisning med speciale i lavenergibyggeri, tekniske installationer og konstruktioner.
I forbindelse med renovering af ejendomme, havde Norconsult et behov for at kunne screene for kuldebroer, samt kontrollere udlægningsmønstre af gulvvarmeslanger. Valget faldt på et testo 882 termografikamera fra Buhl & Bønsøe.
Udover at skulle kunne screene for kuldebroer, skulle termografikameraet bruges til generel kvalitetssikring af klimaskærm efter udførsel.
Testo 882 er et professionelt termografikamera til dokumentation af kuldebroer, varmetab, byggesjusk og bygningsskader. Det infrarøde kamera har en software, som gør det muligt, at udarbejde komplette analyser med billeddokumentation af bygninger og elektriske systemer.
Daniel Per Skaarup, VVS ingeniør hos Norconsult udtaler: ”Vi stod med et behov for at kunne udføre kvalitetskontrol og fejlfinding på ældre ejendomme. Ved at anskaffe et termografikamera har vi nu forbedret vores kvalitetskontrol, og er bedre i stand til at kunne vurdere tilstanden af en eksisterende klimaskærm”.
Daniel fortsætter: ”Udvalget af professionelle termografikameraer er stort. Derfor var det godt, at Buhl & Bønsøe kunne give os den nødvendige vejledning, så vi fik valgt det helt rigtige kamera til vores behov. Med termografikameraet er vi nu endnu bedre rustet til at kunne udføre screening og kvalitetskontrol”.