Kalibrering handler om at sikre måleinstruments afvigelse fra et foreliggende fastsat mål med henblik på at tilpasse det så målinger vises korrekt på skalaen. Ved en udførlig kalibrering sikrer man at dataloggerne måler de samme værdier som alle andre dataloggere. Kalibrering er typisk påkrævet af enten loven eller kunder – og er vigtigt i forhold til at bibeholde en høj kvalitet. Især hvis man arbejder med fødevarer eller medicin.

Kalibrering er vigtig, fordi det sikrer, at måleudstyret giver præcise og konsistente resultater. Ukorrekt kalibrering kan føre til unøjagtige data, fejl i produktionen og generelt ineffektivitet.

Tidspunktet for kalibrering afhænger af typen af udstyr og dets anvendelse. Generelt anbefales det at kalibrere udstyr regelmæssigt og især efter større ændringer, transport eller reparation.

En kalibrering gennemføres ved at man sammenholder en værdi - her kan det f.eks. være temperatur, som udlæses af en datalogger med reference. Man kan vurdere om dataloggeren måler korrekt ved at afkode hvad dataloggeren og referencen måler.

En kalibrering er altså ikke en justering, men en kontrol af udstyret, som viser om justering eller reparation er nødvendig. Det er vigtigt at kalibrere sit måleudstyr, da alt måleudstyr ændrer sig. Jævnlig kalibrering er derfor vigtigt, for at man over tid kan dokumentere det anvendte udstyrs stabilitet.

Den mest almindelige fejl er, at emissionsfaktoren ved et uheld er blevet ændret i dit IR-termometer. Forskellige materialer og overflader afgiver forskellig varmestråling, og derfor skal dit instrument indstilles korrekt, afhængigt af hvad der skal måles på. Standardindstillingen for de fleste materialer er E 0,95.

Læs mere

Før justering skal sensoren eller instrumentet kalibreres for at se målefejlen. Så udføres usteringen. Afslutningsvis er der brug for endnu en kalibrering for at se, hvor stor (eller snarere lille) målefejlen er blevet. Den resterende målefejl indtastes som korrektionsværdi i kalibreringscertifikatet. Det er ekstremt sjældent, at målefejlen forsvinder fuldstændigt. Efter justering i ét målepunkt påvirkes andre målepunkter i måleområdet, især i temperatur- og fugtighedsfølere. Derfor er der stadig behov for en korrektionsværdi i de forskellige målepunkter.

Læs mere

En akkrediteret kalibrering udføres ved hjælp af en metode godkendt af DANAK, Danmarks nationale akkrediteringsorgan. En sporbar kalibrering udføres med lignende kvalitetskrav med en sporbar reference, men denne metode er ikke nødvendigvis godkendt af DANAK.

Se vores akkrediteringscertifikat

I de fleste tilfælde er disse protokoller kun en fabrikskontrol og er ikke gyldige som et kalibreringscertifikat.

Men der er undtagelser. Læs produktbeskrivelsen, og kontakt Buhl & Bønsøe, hvis du har brug for mere information.

Det afhænger af forskellige forhold. Ofte er det lovene og myndighederne, der kræver, at instrumenter og sensorer skal kalibreres, men kravene kan også komme fra egne operationer eller kunder.

F.eks. Kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at alle målinger, der er vigtige for virksomheden, skal udføres med kalibrerede måleinstrumenter.

Et andet eksempel er virksomheder i farmaceutisk industri, der skal opfylde kravene til god fremstillingspraksis (GMP).

For at finde ud af, hvilke kriterier der gælder i dit særlige område, kan det være en god start at henvende sig til din brancheorganisation. Se eventuelt Fødevarestyrelsens website for yderligere information og retningslinjer. Der finder du dokumenter om hvad der gælder for alt fra bagerier til bryggerier.

Det er altid kunden, der er ansvarlig for valget af kalibreringspunkter. Så du skal selv identificere, hvilke kalibreringspunkter inden for måleområdet, der skal kontrolleres. Hvis du bare vil sikre dig, at grillet kyllingekød har en kernetemperatur på +72 °C, skal du blot kontrollere det punkt. Men hvis der f.eks. bruges et termometer i et område mellem -18 °C og +120 °C, skal du vælge et antal målepunkter, hvor det er ekstra vigtigt, at måleresultaterne er nøjagtige. Hvis du stadig har svært ved at vælge punkter, er du velkommen til at spørge laboratoriet her hos Buhl & Bønsøe.

For at få pålidelige måleinstrumenter skal de kalibreres regelmæssigt på et kalibreringslaboratorium. Kalibreringslaboratoriet sammenligner måleinstrumentet med et korrekt mål, dvs. en sporbar normal.

De fleste vælger at lade deres måleinstrumenter kalibrere en gang om året. Imidlertid kan instrumenter, der bruges ofte og i barske miljøer med fordel kalibreres oftere

Kalibrering er at finde ud af forskellen mellem den viste og den ”sande” måleværdi. I praksis betyder dette, at måleværdierne for instrumentet sammenlignes med referenceværdier, og at forskellen eller målefejlen dokumenteres for hvert målepunkt. Efter kalibreringen udstedes et certifikat eller bevis med angivelse af forskellen.

Som kunde kan man godt tage for givet, at et måleinstrument måler korrekt efter en kalibrering. Men faktisk kan mange, måske de fleste, instrumenter og følere på markedet ikke justeres på den måde. I stedet får du et dokument i hånden, der fortæller dig, hvor stor forskellen er mellem den faktiske "sande værdi" og værdien målt med instrumentet.

I nogle instrumenter kan laboratoriet ændre eller "justere" værdien, så visningen i displayet er så tæt på den sande værdi som muligt. Efter en sådan justering udføres endnu en kalibrering for at se, hvor stor (eller snarere lille) målefejlen er blevet.

At kalibrere er at kvalitetssikre sine måleresultater. Ofte er det love og myndigheder, der kræver, at de dokumenterede måleresultater skal have et kvalitetsstempel, men kravene kan også komme fra virksomheden selv eller virksomhedens egne kunder.

F.eks. kræver ISO 9001-certificerede industrivirksomheder, at alle målinger, der er vigtige for virksomheden, skal udføres med kalibrerede måleinstrumenter.

Et andet eksempel er virksomheder i den farmaceutisk industri, der skal opfylde kravene til god fremstillingspraksis (GMP).

For at finde ud af, hvilke kriterier der gælder inden for et specifikt område, kan det være en god start at henvende sig til din brancheorganisation. Fødevarevirksomheder kan fx besøge de danske fødevaremyndigheder websted.

Selv at sammenligne måleværdier mod en kendt reference kaldes egenkontrol. For eksempel kan temperatur og relativ fugtighed let kontrolleres ved egenkontrol.

Når det kommer til temperatur, kan en "kendt reference" let opnås ved 0 °C ved at tage en helt almindelig termokande og fylde den med så meget is som muligt. Hæld derefter vand på for at fylde termokanden helt og lad den stå i køleskabet i 20 minutter. Derefter omrøres isbadet, og sensormålespidsen placeres midt i termokanden.

Egenkontrol af fugtmåleinstrumenter kan udføres ved hjælp af såkaldte fugtsalte. Det er beholdere der indeholder en saltopløsning og fås med forskellig relativ fugtighed. Et almindeligt alternativ er at købe et standardsæt på 2 beholdere på henholdsvis 11,3 og 75,3 % RF. Kontrollen foretages således, at fugtighedsføleren indsættes i beholderen ved hjælp af en spændeskrue i låget. Den skal derefter forblive der i et bestemt tidsrum (se instruktioner knyttet til beholderne).

En vigtig ting at huske på under al kalibrering (inklusive egenkontrol) er, at instrumentet eller føleren har brug for tid til at tilpasse sig omgivelserne. Hvis du kommer udefra med et koldt instrument og straks foretager en måling ved normal stuetemperatur, får du en målefejl. En tommelfingerregel kan være at lade instrumentet eller føleren hvile natten over inden kalibrering.

Det er altid kunden, der er ansvarlig for valget af kalibreringspunkter. Under en inspektion kan du aldrig sige, at det var kalibreringslaboratoriet, der valgte punkterne.

Så du skal selv identificere, hvilke kalibreringspunkter inden for måleområdet, du skal kontrollere. Hvis du bare vil sikre dig, at grillet kyllingekød har en kernetemperatur på +72 °C, skal du blot kontrollere det punkt. Men hvis der f.eks. bruges et termometer i et område mellem -18 °C og +120 °C, skal du vælge et antal målepunkter, hvor det er ekstra vigtigt, at måleresultaterne er nøjagtige.

Det kan være en god idé at sørge for kalibrering af sit måleudstyr - dels af hensyn til lovkrav, men også fordi det kan være dyrt for dig, hvis dit måleudstyr måler forkert. Forkerte målinger kan give forkerte konklusioner, som i sidste ende kan have negative økonomiske konsekvenser for både dig og dine kunder.

En akkrediteret kalibrering giver et bedre dokumenteringsgrundlag og du sikrer dig, at både måleudstyr, forhold og udførelse er dokumenteret. Derudover sikrer du en kvantificeret præcision på dine kalibreringer. 

Med akkrediteret kalibrering kan du kontrollere og justere dit måleudstyr, inden det bliver dyrt. Hos Buhl & Bønsøe udfører vi kalibreringen hurtigt og professionelt. Har du en kalibreringsaftale, får du automatisk besked, når det er tid til kalibrering. Dag-til-dag levering kan aftales på forhånd ved hasteopgaver. Vores laboratorium ligger i Smørum, og du er velkommen til at lave en aftale og kigge ind.

Vi tilbyder blandt andet kalibrering on-site, hvor vores erfarne kalibreringsteknikere kommer ud og kalibrer jeres måleudstyr hos jer. Dette kan spare tid og minimere afbrydelser i processen. On-site kalibrering indebærer typisk følgende trin:

• Identifikation af måleinstrumentet, der skal kalibreres
• Forberedelse af kalibreringsstandarder og udstyr 
• Sammenligning af måleinstrumentets resulstater med kalibreringsstandarderne
• Justering af måleinstrumentet, for at minimere afvigelser
• Udstedelse af et kalibreringscertifikat, der dokumenterer resultatet

Når man er on-site, så skal nogle af måleinstrumenterne kalibreres dagligt, mens andre kan have længere intervaller mellem kalibreringer. Det er vigtigt, at man udover kalibrering også regelmæssigt efterser og vedligeholder instrumentet, for at sikre, at det fungerer korrekt mellem kalibreringsintervallerne. 

Du bør vælge en akkrediteret kalibrering, da det er et bevis for standardens sporbarhed, som udstedes af en tredje part, som løbende sikrer og verificerer vores kalibreringslaboratorium. Med en akkrediteret kalibrering skal du heller ikke kontrollere krav til udstyr eller dokumentation.