Testo Saveris 2

Testo er med helt fremme med cloud-baseret temperatur- og fugtovervågning

Med nyheden Saveris 2 har Testo i den grad forenklet den automatiske overvågning af temperatur- o g fugtforhold. Som en af de første producenter af måleudstyr udnytter Testo muligheden for, at hverdagsting nu også kan udveksle information med hinanden over internettet.

Markant forenkling af temperatur- og fugtovervågning

Overvågning af temperatur og fugt er vigtig på steder, hvor ukorrekte klimatiske forhold kan have alvorlige konsekvenser. For lave temperaturer i apotekskøleskabe kan have negativ indflydelse på effekten af vacciner, for høj luftfugtighed på museer kan angribe overfladen på kostbare malerier og inden for fødevareproduktion kan for høje temperaturer fremskynde fordærvelsesprocessen. Indtil nu har man hovedsagligt haft valget mellem traditionelle dataloggere og dataovervågnings­systemer til overvågning af temperatur- og/eller fugtfølsomme produkter. Mens dataloggere ikke leverer data automatisk til brugeren, men kræver manuel aflæsning, er en ulempe ved dataovervågnings­systemer ofte deres kompleksitet og pris. De ulemper kommer Saveris 2 nu til livs.

Altid tilgængelig på enhver platform

Saveris 2 er udviklet af Testo med det formål at overvåge temperatur og fugtighed, hvor som helst, når som helst. Det er i al sin enkelhed et system, hvor sikkerheden er i top samtidig med, at brugeren ikke skal besværes med tidskrævende software eller komplicerede instruktionsmanualer. Hvor det tidligere blot var computeren, som konstant var forbundet til internettet, ser man efterhånden flere og flere hverdagsting såsom telefoner, biler, husholdningsapparater og nu også dataloggere, som via en trådløs forbindelse til internettet kan indsamle og videregive oplysninger. Når hverdagstingene således bliver ”intelligente”, kan de udveksle information med hinanden over nettet, og det er denne teknologi, der er omdrejningspunktet i Testos nye dataloggerserie. 

Hos Buhl & Bønsøe A/S, som forhandler det nye Saveris 2 system i Danmark, ser man stort potentiale i det nye system. En af de helt store fordle, og der hvor det nye system skiller sig ud, er afgjort lagringen af data i skyen. Det er en måde at håndtere data på, som mange af kunderne vil kende i forvejen. Bruger du eksempelvis dropbox, kan du netop også tilgå dine dokumenter og billeder alle steder fra, blot du har en PC eller smartphone. Det samme princip bygger Saveris 2 på.

Saveris 2 registrerer temperatur og fugt via følere, og sender dem via wifi i skyen. Måledataene bliver sikkert opbevaret i skyen, og brugeren har den fleksibilitet, at der er adgang til måledatene overalt i verden via en smartphone, PC eller tablet. Denne løsning øger fleksibiliteten enormt, idet man ikke længere behøver fysisk opholde sig på arbejdspladsen for at holde målepunkterne under kontrol. Data kan nu overvåges fra den anden side af jordkloden. 

Data fra Saveris 2 loggeren udtrækkes og gemmes trådløst, og kan tilgås ved blot at logge på den sikre placering i skyen. Der anvendes en standard internetbrowser, så ingen speciel software eller konfiguration er nødvendig. Blot der er en internetforbindelse kan brugeren altså logge på og se sine data overalt i verden via PC, tablet eller smartphone.   

Med Saveris 2 vil der, hvis en grænseværdi bliver overskredet, blive sendt en alarm via SMS eller e-mail, og man kan straks tage aktion og således forhindre ofte værdifulde tab.

Fleksibelt, sikkert og fremtidssikret

Virksomheders behov ændrer sig over tid. Det er der taget højde for med Saveris 2, som er designet med fleksible udvidelsesmuligheder. Derfor er det nemt for kunderne at starte med et simpelt setup, som nemt kan udvides i takt med at deres forretning vokser.  Der er fem forskellige temperatur- og fugtloggere samt fire forskellige licenspakker, som giver sikker adgang til brug af skyen.