Thermo Orion pH metre
Thermo Orion introducerer helt nye serier af pH metre til væskeanalyse
Orions metre er kendt for nøjagtighed, pålidelighed, holdbarhed og funktionalitet. Og med de nye serier sætter Thermo Orion endnu engang nye standarder inden for måleinstrumenter til væskeanalyse.
Et pH meter til ethvert behov
Den nye Orion Star serie består blandt andet af de prisbillige bærbare eller stationære Star A100 metre, der indeholder de vigtigste basis-funktioner. Seriens Orion Star A200 metre er, med sine letforståelige ikoner og store LCD displays, intuitive og hurtige at arbejde med, hvilket gør dem velegnet til dagligdags brug inden for en lang række applikationer både på laboratoriet og i felten. Iblandt Star A300 metrene findes markedets måske mest avancerede bærbare pH-metre. De robuste og særdeles pålidelige pH-metre giver mulighed for måling af flere parametre og har en hukommelse på op til 5.000 måleværdier.
Funktionalitet og fleksibilitet helt i top med ny pH meter topmodel
Endelig lanceres Thermo Orions topmodel Versa Star – et fleksibelt modulopbygget 4-kanals meter til avanceret væskeanalyse. Versa Star, med det store LCD farvedisplay, er den oplagte løsning til krævende laboratoriebrug, hvor funktioner og fleksibilitet er et must. Modulerne kan sammensættes og flyttes til andre metre alt efter behov. Det sikrer stor fleksibilitet og betyder, at metret fx nemt kan bruges i flere afdelinger.
Robust design og alsidighed
Samtlige pH metre i Orion Star serien kendetegnes ved robuste, slagfaste og stødsikre plastikhuse i flot sort og rengøringsvenligt design. Desuden er de bærbare modeller godkendt efter IP 67, som garanterer 100 % vandtæthed. Skulle du være så uheldig at tabe metret ned i væsken, vil metret flyde ovenpå og skal efterfølgende blot aftørres. Metrene kan fås i mange modeller til måling af pH, ledningsevne, pH/ledningsevne, pH/ISE og DO. Afhængigt af modellen viser displayet pH/mV/RmV og temperatur sammen med elektrodestatus, dato, tid, prøve ID, bruger ID og kalibreringspunkter.