Miljøvenlig, energibesparende og dynamisk filterovervågning DE90 transmitter
DE90 transmitter
DE90 fra tyske Fischer Mess- und Regeltechnik. Transmitteren udmærker sig blandt andet ved et stort 4-linjet display med bargraf, stort måleområde og enkel betjening og parameter indstilling – samt mange anvendelsesmuligheder. Displayet har skiftende baggrundsfarve, der indikerer processens tilstanf i forhold til indlagte grænseværdier.
Den nye transmitter Fischer DE90 er en multifunktionel transmitter til differenstryk, og er blandt andet meget velegnet til overvågning af indblæsnings- og udsugningsluft i filtrerings- og udvindingssystemer.
Fleksibel og præcis differenstryktransmitter med høj nøjagtighed
Fischer DE90 er en fleksibel og præcis differenstryktransmitter, som måler nøjagtigt og har et bredt måleområde (fra 25 Pa til 25 kPa). Transmitteren kan udvides med følere til måling af temperatur, relativ luftfugtighed og luftkvalitet, hvilket bl.a. gør det muligt, at foretage temperaturkompensation ved indblæsnings- og udsugningsluft ved måling af volumen flow. Analoge output (strøm/spænding), samt op til fire kontaktoutput for styring. Som option Modbus RTU interface.
Mange fordele med en DE90 differenstryktransmitter
Med en DE90 transmitter fra Fischer får du blandt andet følgende fordele:
- Kontrolleret måling af volumen flow til nedbringelse af omkostninger
- Dynamisk filterovervågning gør det muligt, at opdage eventuelle filterblokeringer i tide
- Individuel kontrol af faciliteter i renrum og sikkerhedslaboratorier
- Kan integreres i renrumspaneler og kontrolcentraler
Fischer DE90 har desuden den fordel, at den kan bruges i ATEX zoner (2 og 22) samt er godkendt til sikkerhedskritiske applikationer.