Et infrarødt IR termometer er velegnet til måling af overfladetemperatur på ujævne overflader eller følsomme emner - både på kort og lang afstand. IR temperaturmålingen er helt berøringsfri og efterlader derfor ingen mærker. Er du i tvivl om valg af IR termometer har vi lavet en lille guide til måling med IR termometer.  Du bør bruge et professionelt infrarødt termometer, når du ikke vil påvirke overfladen af det du måler. Et IR termometer er også godt til at måle på afstand, når måleemnet er for varmt til at komme tæt på. Vi har et stort udvalg af Berøringsfri temperaturmålere fra Testo.

Et digitalt termometer er et måleinstrument der konverterer følersignalet til en displayværdi, der vises på skærmen. Et termometer består af en Føler, der Indeholder en sensor. Der findes forskellige følere, designet til forskellige applikationer. En temperaturføler kan gå helt oppe i tusinde grader celsius, det er som regel ikke påkrævet ved almindeligt brug i fødevarefremstilling eller i laboratoriet.
Sensoren konverterer den fysiske måleværdi til et elektrisk signal, der så vises i displayet. De mere avancerede digitale termometre kan ved hjælp af eksterne følere vise måletemperatur på op til seks forskellige emner samtidigt.

Et termometer er et måleinstrument til måling af temperatur. Den internationale temperaturskala (SI-enheden) er kelvinskalaen, (som ikke angives i grader, men i XX-kelvin). I Danmark anvendes celsius-skalaen. Derudover findes blandt andet måleenhederne for temperatur fahrenheit og réaumur.

Man deler følere til termometre og andet måleudstyr op i blandt andet modstandsfølere og termoelementfølere.

NTC følere Modstandsmåling med negativ temperaturkoefficient. NTC følere kommer i standard og højpræcisionsfølere.

Pt100 følere Modstandsmåling med positiv temperaturkoefficient, dette gælder også andre Ptxxx følere. Tallet står for antal viklinger om spolen, pt1000 er den højeste standardføler der sælges.

Termoelementfølere udfører Differensmåling. Måler i det varme loddepunkt sensoren, over for det kolde loddepunkt som typisk er i måleinstrumentet. Man måler altså den termoelektriske modstand i mellem to metaller. Inden for termoelementfølere har man mange forskellige følere, de mest brugte er type J, K og T.

Type T føler er hurtigst

Type K er mest nøjagtig

Type J måler højeste temperaturer

Antallet af forskellige følere til temperaturmåling kan ikke opgives nøjagtigt, hos Buhl & Bønsøe kan vi bygge en temperaturprobe helt efter dine specifikationer på vort DANAK akkrediterede laboratorium.

Det afhænger af måleopgaven. Præcis måling af varme eller kuldegrader kræver præcist måleudstyr til temperaturlogning.

Forskellige faktorer gør sig gældende når man skal vælge den rette temperaturføler til en given opgave:

• Temperaturområde

• Præcision

• Målehastighed

• Dimension

• Anvendelse = følerdesign

• Mekanisk styrke med videre

Temperaturføleren skal passe til opgaven

Der findes ikke én temperaturføler / én målemetode med egenskaber der imødekommer alle faktorer lige godt Det er derfor vigtigt ved valg af temperaturføler at foretage en vægtning af, hvilke parametre der er de væsentligste for den aktuelle opgave.

Lufttemperaturføleren er hurtigere reagerende end indstiksføleren, men kan ikke tåle væske. Specielt for overfladeføleren kan det gå helt galt, idet der er et meget stort varmetab/varmetilskud fra omgivelserne. Når man får en overfladetemperaturføler kalibreret vil det typisk være den eksakte temperatur fra en neddyppede prøve man får oplyst.

Indstiksfølere bruges til målinger i eksempelvis kød, brød, marcipan med mere. Indstikstemperaturfølere kan altid bruges til væskemålinger og derfor er kombinationsfølere (væske / indstik) særdeles velegnet til temperaturmålinger på fødevarer.

Luftfølere til temperatur er egnet til måling af omgivelsestemperatur, de har kort responstid (sammenlignet med væske- og indstiksfølere), men er ikke egnet til væske- og indstiksmålinger.

Overfladetemperaturfølere - bruges til målinger på forskellige plane overflader. Kan ikke bruges til væsker. Velegnet til fødevaremålinger ved indgangskontrol. Fås både som kontakt og ”non” kontakt følere (IR) Infrarøde.

Modstandstermometre bygger på det princip, at den elektriske modstand i en leder eller i en termistor ændres når temperaturen varierer. Inden for et begrænset temperaturområde vil modstanden variere lineært med temperaturen.

Modstandstermometre findes i princippet med 2 forskellige måleprincipper:

1: NTC eller termistor modstandsmåling (Negativ temperaturkoefficient) Modstanden falder med stigende temperatur.

2: PTC eller PTxxx modstandsmåling (Positiv temperaturkoefficient) Modstanden stiger med stigende temperatur.

En temperaturmåling med brug af en termistor, er i princippet en måling af modstandstermometer typen. Termistoren er dog ikke opbygget af metal, men af en halvleder. Dette materiale giver en meget større følsomhed for temperaturvariationer. Termistorer opdeles i to grupper.

Den ene er NTC-modstande, og den anden er PTC-modstande.

Fordele/ulemper:

Termistoren har to indlysende fordele, dels er den som nævnt meget temperaturfølsom, og dels kan den udformes som meget små og hurtigtreagerende følere.

Ulempen ved termistoren er dels, at den er ret ustabil og dels at den er noget ulineær.

Den tåler normalt kun anvendelse op til omkring 150°C.

Hvordan foregår måling af temperatur med termoelement?

Termoelementer dækker et meget stort temperaturområde, fra omkring -200°C op til knap 2000°C. De kan rent fysisk udformes som meget små, følere, hvilket ofte kan være en fordel i vanskelig tilgængelige opstillinger, med trange pladsforhold.

Måling med et termoelement. Når termoelementer bruges som temperaturfølere, skal de tilsluttes registrerende instrument, der kan måle den opståede spænding, og omsætte den til temperatur. Denne omsætning mellem spænding, og temperatur er, som for modstandstermometrets vedkommende, fastlagt i en IEC standard, nemlig IEC-584-1, der er en standard for de mest almindeligt forekommende termoelementtyper.

Anvendelsesområde: -270°C - 2300°C.

Der findes en lang række forskellige typer. De enkelte typer er begrænset opadtil normalt til en temperatur, hvor den ene leder smelter eller ødelægges ved oxidering.

En meget anvendelig type er type K,. ( NiCr/Ni, cromel/alumel ). Den er tabellagt i området -270°C -1372°C og er stort set lineær i et meget stort område.

Ved højere temperaturer anvendes typerne S, R og B, som er kombinationer af rent platin og platin-rhodium legeringer. Type R og S er begrænset af platins smeltepunkt 1769°C, mens type B kan holde op til 1820 °C.

Måling med et termoelement er en differenstemperaturmåling. Termospændingen afhænger foruden af de to ledermaterialer både af temperaturdifferens og temperaturniveau. Alle termoelementtabeller angiver termospændinger med referencetemperaturen 0°C. Den ideelle måling er derfor med det kolde loddested ved 0°C (isbad). Normalt måles med en anden referencetemperatur, som regel måleinstrumentets temperatur, som så må. bestemmes på anden måde, f.eks ved hjælp af en modstandsføler.

Der kan herefter beregningsmæssigt korrigeres for afvigelsen fra referencetemperaturen 0°C.

Vær opmærksom på forholdet mellem temperaturføler og medie. Den bedste respons fås i væsker, der er i bevægelse / omrørt. Husk det er sensorens temperatur der måles ikke mediet. Generelt skal der indstikkes fem gange temperatursondens længde. Det vil sige er termometrets føler 2 cm lang, skal du gå 10 centimeter ned i emnet for at få den optimale temperaturmåling.

 IR-termometre er energimålere. Det vil sige at temperaturen skal beregnes, ud fra nedenstående formel:

Q = konst. * F * Cs * ε * T4

Emissionstallet som indgår, findes i tabeller. Emissionstallet er temperaturafhængigt. Temperaturen indgår i formlen som temperaturen i 4. potens T4 (K)

Temperaturmålingen baseres på den udstrålede effekt, enten som totalstråling eller stråling ved en eller flere diskrete bølgelængder.

Signalet er afhængigt af temperaturen, den absolutte temperatur i 4. potens, og af emissionstallet for den flade, der udsender strålingen.

Emissionstallet ? ligger i området 0 - 1 og varierer utroligt meget afhængigt af fladens beskaffenhed. Som yderpunkter kan nævnes ? = 0.02 for blankpoleret guld og sølv og
? = 0.95 for oxideret jern. En ideel sortstråler (black body) har ? = 1.

Malede overflader har ? = 0.9 - 0.95 uafhængigt af farven, bortset fra aluminiumbronze, der har ? = 0.55. Som kuriosum kan nævnes, at is har ?= 0,97.

Emissionstallet varierer med:

• Materialet

• Overfladens ruhed

• Vinklen til overfladen

• Temperaturen

• Bølgelængden

Såfremt emissionstallet ikke er kendt med stor sikkerhed, er det særdeles vanskeligt, at bestemme den absolutte temperatur nøjagtigt, men variationer og mindre differenser kan bestemmes nogenlunde sikkert, når blot størrelsesordenen af emissionstallet kendes.

Du bør altid følge manualen og overholde opbevaring af dit termometer i henhold til fabrikantens specifikationer ud fra.

Temperatur (kondens, korrosion)

Ubelastet (fysisk overlast, fastspændt)

Måleudstyr skal håndteres varsomt og ikke udsættes for stød, bøjning eller spændinger af nogen art.

Kalibrering er en sammenligning af visningen på et ukendt instrument med visningen på et kendt instrument under kendte og stabile forhold.

Alle måleinstrumenter har en fejlvisning - en kalibrering fastlægger denne fejlvisning

fejl ± usikkerhed

Måleudstyr ændrer sig over tid og der er derfor behov for kontinuerligt at kalibrere sit måleudstyr.

En kalibrering viser hvordan udstyret HAR været (bagudrettet).

Hos Buhl & Bønsøe foregår det i termostater med stabil temperatur (væskebad, tørblok-kalibrator, klimaskab). Måling af temperaturen i termostaten foregår med termometre, der alle er sporbare til internationale standarder. Vi har fem kalibreringsteknikere ansat på fuld tid i vort kalibreringslaboratorium. Vi kalibrerer de fleste former for måleinstrumenter, hvis du tegner en serviceaftale kommer dit måleudstyr forest i køen.

Hvordan kan jeg lave en hurtig test af mit termometer?

Hvis du gerne vil kontrollere om dit termometer virker eller ej, er en is-punkt måling en rigtig god idé. Lav en blanding af knust is og lidt vand. Denne blanding vil have temperaturen 0,0°C. Opbevaret i en termoboks vil den kunne bruges i flere timer. Det kan give dig en hurtig indikation at om det er ved at være på tide at få kalibreret dine temperaturmålere eller ej.

Kalibreringsinterval afhænger af:

• Måleinstrumenttype

• Stabilitet

• Brugsgrad

• Brugssituation

• Økonomiske konsekvenser

• 1 år som kalibreringsinterval er meget udbredt og i de fleste tilfælde også tilstrækkeligt. Du kan tegne en kalibreringsaftale med vores kalibreringsafdeling

Termometer, hvad er bedst? Det er utroligt svært at svare på idet man altid skal kigge på hvad det er der skal måles. Er det væske? Er det lufttemperatur? Er det faste emner der skal måles temperatur i? Skal termometret være HACCP-godkendt? Vi har altid det bedste termometer til et hvert målebehov. De mest nøjaftige termometre vi har benytter enten en pt100 temperaturføler eller en håndbygget føler fra vort kalibreringslaboratorium.

Den generelle regel når man skal sterilisere et termometer er at bruge hospitalssprit, altså 100% ren alkohol til at tørre følere og indstiksfølere af med. Selv termometret kan beskyttes af et TopSafe, der overholder IP65 og dermed er stænktæt. Et Topsafe kan vaskes i opvaskemaskinen, så du ikke skal stå og gøre dit termometer rent i hånden.

Der er ikke kviksølv i moderne professionelle termometre. Nøjagtigheden i et kviksølvstermometer er langt fra god nok til at måle temperatur præcist. Et professionelt termometer anvender de metoder, der er beskrevet oven for.

Ja, vi har profesionelle termometre til grill, der kan måle op til 1000 grader celsius.

Der er ingen forskel, det er to navne for det samme måleudstyr. Et analogt termometer bruger kviksølv, hvorimod et elektronisk eller digitaltermometer bruger modstand til at måle temperatur.