Fugt- og skimmelsvampkursus

Du lærer at identificere fugt og skjult skimmelsvamp. Du bliver i stand til at vurdere opgavens omfang og afgøre, om der skal ekstern rådgivning til, eller om du selv kan afhjælpe problemet. Hvis du vurderer, at opgaven kræver en undersøgelse med ekstern hjælp, vil du efter kurset være i stand til at tage de første prøver.

Kursets varighed
Kl. 8.00 til cirka 16.00 (morgenmad fra klokken 8.00 til 8:30).

Kursusdatoer
Der er nye datoer på vej. Hold øje med siden.

Sted
Buhl & Bønsøe A/S, Hassellunden 11A, 2765 Smørum

Udbytte
Du lærer at identificere fugt og skjult skimmelsvamp. Du bliver i stand til at vurdere opgavens omfang og afgøre, om der skal ekstern rådgivning til, eller om du selv kan afhjælpe problemet. Hvis du vurderer, at opgaven kræver en undersøgelse med ekstern hjælp, vil du efter kurset være i stand til at tage de første prøver.

Indhold
Kursets hovedfokus er identifikationen af problemområderne. Til at identificere de problematiske områder anvendes forskellige instrument- og prøvetyper. Disse vil du blive fortrolig med - dels via en teoretisk gennemgang af måleprincipper og baggrunden for instrumentets opbygning - dels via praktiske øvelser, hvor det illustreres, hvorledes målinger skal udføres og faldgruber undgås. Når et potentielt problemområde er identificeret, vil vi gå nærmere ind i, hvordan du selv tager prøver.

Du vil blive stillet over for opgaver, hvor du selv skal vurdere nødvendigheden af prøver, og du vil på egen hånd skulle foretage disse prøver, hvis der er konstateret skimmelsvamp. Det foregår med specielle podeglas, som du lærer at anvende, således at du efterfølgende selv kan foretage og sende prøver til analyse.

På kurset vil resultaterne af analysen blive gennemgået, og du vil på den baggrund kunne vurdere omfanget af et fugt- og/eller skimmelsvampproblem. På den måde kan du fremover rådgive og servicere dine kunder inden for disse problemområder.

Yderligere information 

  • Der er begrænset deltagerantal
  • Kursusmateriale udleveres på dagen
  • Morgenmad og frokost er inkluderet

Underviser
Kim Max-Christensen, Produktchef
Dir. 82 82 95 30
E-mail kma@buhl-bonsoe.dk

Sådan siger tidligere deltagere
"Min kollega anbefalede kurset til mig. Jeg er nyansat hos KAB med ansvar for skimmelrådgivning, så kurset har betydet for mig, at jeg har fået en større forståelse for området og har lært hvorfor og hvordan, man tager prøver for skimmel. Det er et kursus, jeg vil anbefale til driftfolkene i de øvrige enheder." - Christian Hersnæs, driftskonsulent, KAB 

Om underviserne
"Det er et par kompetente herrer, der ved hvad de snakker om. Ingen tvivl om det. Deres praktiske tilgang til emnet kan jeg godt lide." - Jette Knudsen, arbejdsmiljøkonsulent, AM-Gruppen  

"Kim og Mikael er begge to meget kompetente undervisere. De laver et godt mix af teori og praksis." - Christian Hersnæs, driftskonsulent, KAB